Søtofte Gårdmejeri

Køerne


På Søtofte har vi en lille besætning på 40 økologiske malkekøer af racen Rød Dansk Malkeko. De går ude og græsser 24 timer i døgnet hele sommerhalvåret. Om vinteren kommer de i en lun og tør løsdriftsstald, hvor de har mulighed for at gå ud. 

Vi driver besætningen efter holistisk planlagt afgræsning. Kort sagt betyder det, at vi flytter køerne til et nyt område med græs ca. 1-2 gange dagligt. På den måde har køerne hele tiden mulighed for at vælge fra en “frisk salatbuffet” og går derfor efter de næringsrige topskud. Græsset bliver altså aldrig bidt helt ned og stimuleres på den måde mest muligt, det giver mere græs per areal og længere rødder, som kan holde på mere vand og jord samt bidrage positivt til at lagre kuldioxid i jorden. 

Vores marker har forskellige sammensætninger af græsarter, urter og blomster, som bidrager med forskellige smagsnoter til mælken. 

På Søtofte har vi et ko-kalv system, hvor kalvene går 2-3 sammen om en “ammetante”. På den måde sørger besætning selv for opfedningen af kalvene og vi skal blande os mindst muligt, i det de er gode til.